Bevægelse i sprogfagene med Hopspots
Mulighederne er mange med Hopspots i sprogfagene. Det kan fx være at skifte sprog i App’en og spille alle spillene på engelsk eller at lave sine egne målrettede spil til engelsk, tysk, fransk osv. Her kan du læse hvordan.
Lær makkerpar i Mix’n’Match
I Mix’n’Match kombineres lyde med billeder og kropslig bevægelse. Det er en form for aktivt “vendespil”, hvor eleverne skal finde ting, der passer sammen i par. Når du træder på én brik, afspilles der fx et ”I” og så er opgaven at finde den brik, der siger ”am” for at lave et par i et engelskspil om grammatik. Eleverne træder derefter på en ny brik med tilhørende lyd og billede og efterhånden, som spillet skrider frem, gælder det om at huske de forskellige brikkers lyde og placeringer og lave flest par.
I Mix’n’Match har I mulighed for at vælge om speaket i spillet skal være på: Dansk, Engelsk, Tysk eller Fransk. Dvs. at hvis I selv laver spil til de forskellige sprogfag samt vælger speak på det pågældende sprog, så er både indhold og feedback i spillet på eksempelvis engelsk.
Eksempler til Mix’n’Match i sprogfagene:
Lav fx par med:
- Rim
- Stavning – af lette eller svære ord
- Spørgsmål og svar
- Grammatik
- Ordsprog
- Ordklasser – fx “House” og “Noun”
- Oversættelse – fx “Kopf” og “Hoved”
- Osv.
Lær rækkefølger med Hack din Brik
I Hack din Brik kan elever og lærere selv programmere brikkernes lys og lyd gennem spilskærmen på iPad’en. Under de 12 forskellige brikker, der vises på skærmen, vælger spillerne lysmønstre eller lyde til hver brik, eller de kan bruge optagefunktionen og indtale deres helt egne lyde.
Spillet er en åben platform, hvor I kan bestemme præcist hvilket indhold, der skal være på hver enkelt brik. Dette giver en utrolig stor frihed ift. anvendelsen af spillet – så lad kreativiteten få frit løb og afprøv mulighederne i Hack din brik.
Eksempler til Hack din Brik i sprogfagene:
Øv rækkefølger med fx:
- Talrækker – “1, 2, 3, 4, 5” osv.
- Alfabetet
- Tekstopbygning
- Lav-selv-historier
- Genfortæl historier I har læst
- Osv.
Indtal spilindholdet i app’en og spred derefter brikkerne tilfældigt ud på gulvet. Få en anden gruppe til at finde og lægge brikkerne i den rigtige rækkefølge, hvorefter de kan afspille indholdet på brikkerne og høre om rækkefølgen er rigtig. Det er kun fantasien, der sætter grænser i Hack din Brik!
Spil alle Hopspots-spil på engelsk
Hele Hopspots app’en er oversat til engelsk, da Hopspots er i fuld gang med at blive eksporteret ud af Danmark også. Derfor, hvis I går ind i Ipad’ens Indstillinger og ændrer dens sprog til engelsk frem for dansk, som vil være dens standard sprog, så skifter Hopspots app’en også sprog og I kan spille alle Hopspots-spillene på engelsk (dog ikke Lakridsmanden, som henvender sig udelukkende til det danske marked og derfor ikke er blevet oversat). I kan altså nu spille Jagten, Sekvens, FlowDance osv., hvor I helt sikkert vil få rigtig meget sjov ud af feedbacken o.lign. i spillene.
Lær engelsk med Den Øde Ø
Den interaktive fortælling, Den Øde Ø, som er for mellemtrin og udskoling, kan også spilles på engelsk. Robinsonade-spillet kombinerer en introduktion til klassiske samfundsfaglige problemstillinger med aktiv leg og storytelling. Igennem 3 kapitler skal eleverne tage stilling til en række dilemmaer for at overleve, så de kan altså virkelig få trænet deres læseegenskaber og øve sig i at diskutere og argumentere. Hopspots–brikkerne bruges aktivt til fysiske samarbejdsøvelser som fx at fange fisk og udforske øen, hvor eleverne rigtigt kan øve samarbejde og kommunikation på engelsk.
Spil til alle skoletrin og fag
Når I selv laver spil i Hack din brik eller Mix’n’Match, kan I sænke eller højne sværhedsgraden, således at spillene kan bruges til både indskolings-, mellemtrins- og udskolingselever eller endda tilpasses til enkelte elevers behov. Med spillene er det muligt at aktivere en hel klasse på én gang, såfremt klassen deles ind i grupper der fx producerer spil til hinanden i timen. Der vil altså på skift være én gruppe, som spiller spillet på Hopspots, imens de andre grupper arbejder med at lave relevante spil til undervisningen i app’en.
Hopspots spillene dækker helt fra indskoling til udskoling, da I selv kan producere indhold i nogle af spillene. Hvis I selv producerer indhold, kan I bruge dem til både de helt små og de store skolebørn. Det tager kun 5 min at indtale sit eget indhold til spillene, så I er lynhurtigt i gang med at spille jeres egne spil målrettet til undervisningen. Læreren kan enten producere spil til eleverne forud for undervisningen eller inddrage eleverne i processen, så de får medejerskab over og bliver digitale producenter af læringsmateriale.
Kom i gang med aktiv læring på 5 min
Forskning viser, at bevægelse fremmer indlæringen, fordi blodgennemstrømningen til hjernen stiger og man derved oplever mental skarphed og øget fokus. Hopspots er et læringsmiddel til netop at kombinere bevægelse og læring – og det tager kun 5 min at komme i gang!
Book en gratis og uforpligtende fremvisning for at høre mere, om hvordan Hopspots kan bruges i din institution. Du er også meget velkommen til at kontakte os med spørgsmål på: info@hopspots.dk eller 31 13 26 18.