Hopspots skaber leg,
læring og bevægelse

I specialskoler, special-dagtilbud og børneterapier kan Hopspots bruges til at koble bevægelse på undervisningen, så den ikke altid foregår stillesiddende, eller som en ny måde at få bevægelse på i idræt eller i løbet af skoledagen. Men Hopspots kan også bruges til at lave målrettet træning eller genoptræning enten i grupper eller enkeltvis.

Hopspots er designet til at sætte bevægelse på leg og læring og kan bruges både til fysisk og kognitiv træning.

Forskning viser, at bevægelse øger indlæringen og med Hopspots bruges bevægelse til at udvikle bl.a. motorik, kondition, fokus, overblik, samarbejdsevner og hukommelse.

Gennem lydene fra spillene, de farverige brikker med lys i og spilelementet i Hopspots motiveres børnene til at bevæge sig, lege og lære på en helt ny måde.

Indskolingen bevæger sig

Læs om specialskolernes erfaringer her:

Forprogrammerede spil klar til brug

Det interaktive redskab, Hopspots, kan bruges til alle fra 2 år og op. Man kan bruge de forprogrammerede spil, som ligger klar i App’en: Jagten, Sekvens og FlowDance, som kan bruges af alle.

Hopspots App'en med sine spil

Her ses spillene i Hopspots App’en

Jagten er et bevægelsesspil, hvor man skal fange lys på brikkerne. Her kan sværhedsgraden også justeres, idet man enten kan spille i to hold, hvor hvert hold skal fange deres farve (rød og grøn). Man kan også nøjes med kun at fange en farve lys eller ikke bruge alle 12 brikker, men kun få af dem, for på den måde at gøre spillet nemmere og mere overskueligt for eleverne.

Man bestemmer selvfølgelig også selv, hvordan brikkerne skal placeres – skal der være langt at løbe eller skal de være helt tæt på eleverne – afhængig af deres motoriske evner.

Sekvens er et spil til træning af kognition og arbejdshukommelse. Her opbygger man en rækkefølge på brikkerne, som man skal huske og hele tiden kan bygge længere.

FlowDance er et musik- og dansespil, hvor man kan lave sit eget musikstykke vha. instrumenter der er optaget til de fysiske brikker. Bagefter kan man også optage en dans på brikkerne, som passer til musikken og få en kammerat til at gøre dansen efter, eller man kan lege stopdans med musikinstrumenterne på brikkerne.

Derudover indeholder App’en også to interaktive fortællinger, Lakridsmanden og Den Øde Ø, som du kan læse mere om på deres respektive sider.

Lav selv målrettede spil

Man kan også programmere sit eget indhold i spillene og dermed målrette dem 100% til ens formål. Programmering er meget simpel, da man bare bruger iPad’en til at indtale sine egne lyd i spillene. På den måde kan man lave vendespil i spillet Mix’n’Match, hvor man skal finde de par, man selv har lavet, der passer sammen.

På Geelsgårdskolen har de lavet vendespil, hvor man skal matche elevernes navne med noget, der karakteriserer de enkelte elever. Det synes eleverne var super sjovt!

Også i spillet Hack din Brik kan man selv programmere indhold. Her kan man indtale lyde til hver enkelt af de 12 brikker, som man så kan arbejde med bagefter.

Det kunne være, at man vil øve med eleverne, hvilken rækkefølge man tager sit tøj på i, så kan skal træde på én brik og så hører man “strømper” fra højtalerstanderen, næste brik siger “underbukser”, “trøje” og så skal eleverne ligge brikkerne fysisk i den rigtige rækkefølge. På den måde kan man altså træne helt almindelige hverdagsting, men det kunne også være fagfaglig læring med tallene fra 1 til 10 som skulle placeres i rækkefølge. Der er rig mulighed for at lade kreativiteten tage over, da indholdet kun er begrænset af, hvad du og børnene kan finde på.

Hack din Brik rækkefølge

Både Mix’n’Match og Hack din Brik spil kan bruges til alle aldre og faglige niveauer – uanset om man vil bruge det til svære quizzer, genoptræningsprogrammer med specifikke øvelser eller noget helt tredje, mulighederne er mange.

Hopspots er for mange og for få

Hopspots-spillene er udviklet til at aktivere op til 30 spillere enten ved at dele dem op i grupper, eller ved at alle spiller sammen, afhængig af antallet af spillere og deres faglige niveauer, men man kan også sagtens spille bare nogle stykker eller alene.

Alle kan være med på hver deres måde – om man skal have hjælp til at være med eller om man selv er fysisk i stand til at deltage er lige meget, fordi Hopspots er noget alle kan være sammen om uanset fysisk og kognitivt niveau.

Børnene synes, det er let at gå til. Det kører bare for dem, jeg har med at gøre. De er også gode til selv at lave egne spil.

Underviser, Geelsgårdskolen

Få en gratis og uforpligtende fremvisning

Så kommer vi ud i din institution og viser dig, hvad man kan med Hopspots. Du er også velkommen til at kontakte os med dine spørgsmål på: 31 13 26 18 eller info@hopspots.dk.

Fremvisning af Hopspots