Den bedste læring er den, vi selv laver
Den bedste læring er den, vi selv laver Sophie Schiøtt, praktikant hos Hopspots Den 6. februar summede Asgård-skolen i Køge af spændte elever og nye idéer. Der var nemlig Iværksættermesse for skoler fra hele kommunen, og det betød en dag dedikeret til elevernes tanker om, hvordan vi kan løse problemer som madspild, manglende læselyst og klimaforandringer. Da fokus var på innovation og kreativitet, var vi fra Hopspots blevet inviteret til at facilitere workshops for eleverne. Vi så en spændende mulighed for at give eleverne chancen for at være opfindere, programmører og undervisere på én gang. Ved hjælp af “Hack din brik” kom de i gang med at lave deres egne læringsspil! “Men hvordan lærer man egentlig af det der?” Vi startede med en introduktion af Hopspots’ mere lette og hurtige spil for at give eleverne et indblik i læringsmidlet, og få deres puls i vejret. Kombinationen af bevægelse og læring vakte straks elevernes interesse, og det satte gang i en diskussion om, hvad man egentlig lærer af at hoppe rundt på brikkerne. Sammen nåede vi frem til følgende: Når eleverne både skal processere lyde, farver og bevægelse på [...]