Bevægelse i klasselokalet: Elever hopper sig gennem danskundervisningen
Bevægelse i klasselokalet: Elever hopper sig gennem danskundervisningen med Louis Jensen Af Trine Askjær-Jørgensen - Kommunikation 6.y på Vestermarkskolen i Odder har hoppet sig gennem to ugers danskundervisning. De har nemlig spillet det interaktive Hopspots-spil “Lakridsmanden”, hvor eleverne har lært med både øjne, ører og krop. “Det faglige hænger bedre ved, når man får lov at komme op at stå og gøre noget andet”, fortæller dansklærer Sisse Jensinius. Lakridsmanden er en ny type interaktiv fortælling, hvor læseren er detektiv og aktivt medskabende i fortællingen med hjerne og krop på samme tid. Spillet spilles på Hopspots, der består af 12 trådløse brikker, forbundet til en app på iPad og en højtalerstander. Eleverne i 6.y på Vestermarkskolen i Odder ved Aarhus har spillet Lakridsmanden i dansktimerne i to uger. To uger, der blev afrundet med, at de selv lavede slutninger til den interaktive fortælling. “Vi kan samarbejde og have det sjovt, MENS vi lærer noget,”fortæller en af eleverne om forløbet. Resten af klassen udtrykker også tydeligt deres engagement og motivation. ”De ville bare gerne spille videre med Hopspots og Lakridsmanden,” fortæller dansklærer Sisse Jensinius. Se den korte video om forløbet med Lakridsmanden på Vestermarkskolen her! [...]