Rapport: Børn og unge bevæger sig for lidt i skolen

By |2019-12-13T11:53:29+00:00december 5th, 2019|

Rapport: Børn og unge bevæger sig stadig for lidt Nye undersøgelser viser, at danske skolebørn trods en skolereform med 5 år på bagen stadig ikke bevæger sig nok i skolen. Læs videre og få tips til bevægelse i undervisningen. Hvorfor skal eleverne bevæge sig i undervisningen? Den nyeste skolereform fra 2014 kræver, at eleverne er fysisk aktive i 45 min hver eneste skoledag, og derudover viser forskningen også, at bevægelse øger indlæring, fysisk og mental sundhed samt motivation, trivsel og læringsglæde. Ifølge Undervisningsministeriets seneste statustjek på skolereformen i december 2018, oplever både lærere og pædagoger i højere grad end tidligere, ”at motion og bevægelse gør eleverne mere læringsparate, og at der er en positiv sammenhæng mellem brug af bevægelse i undervisningen og elevernes faglige og generelle trivsel”, hvorfor der er tydeligt incitament for at sikre, at kravet om bevægelse opfyldes. Ny rapport viser, at børn og unge bevæger sig for lidt Sundhedsstyrelsen anbefaler da også, at børn og unge er fysisk aktive i mindst en time om dagen ved moderat til høj intensitet. Men deres nye rapport fra august 2019 viser, at det kun er 26 procent [...]