Rapport: Børn og unge bevæger sig stadig for lidt
Nye undersøgelser viser, at danske skolebørn trods en skolereform med 5 år på bagen stadig ikke bevæger sig nok i skolen.
Læs videre og få tips til bevægelse i undervisningen.
Hvorfor skal eleverne bevæge sig i undervisningen?
Den nyeste skolereform fra 2014 kræver, at eleverne er fysisk aktive i 45 min hver eneste skoledag, og derudover viser forskningen også, at bevægelse øger indlæring, fysisk og mental sundhed samt motivation, trivsel og læringsglæde.
Ifølge Undervisningsministeriets seneste statustjek på skolereformen i december 2018, oplever både lærere og pædagoger i højere grad end tidligere, ”at motion og bevægelse gør eleverne mere læringsparate, og at der er en positiv sammenhæng mellem brug af bevægelse i undervisningen og elevernes faglige og generelle trivsel”, hvorfor der er tydeligt incitament for at sikre, at kravet om bevægelse opfyldes.
Ny rapport viser, at børn og unge bevæger sig for lidt
Sundhedsstyrelsen anbefaler da også, at børn og unge er fysisk aktive i mindst en time om dagen ved moderat til høj intensitet. Men deres nye rapport fra august 2019 viser, at det kun er 26 procent af de 11-15 årige, der rent faktisk får den anbefalede mængde motion. Endnu et incitament til at gøre bevægelse til en fast del af skoledagen.
Desværre er det svært for lærerne at lykkes med i praksis, da det ofte kræver ekstra tid og planlægning. Når de så endelig lykkes med det, så kobles bevægelse sjældent med læring, til trods for de tydeligt positive effekter.
Skoleledere og lærere uenige om hvorvidt de opfylder kravet
En undersøgelse udarbejdet af Oxford Research for Dansk Skoleidræt og TrygFonden i oktober 2018 (”Bevægelse i Skoledagen 2018”) viser, at to ud af tre folkeskoler mener, at de lever op til folkeskolereformens krav om 45 minutters daglig bevægelse, og 77% svarer også ja til, at bevægelse integreres i de boglige fag/den fag-faglige undervisning.
Men, blandt folkeskoleledernes besvarelser er der en interessant og ikke mindst signifikant forskel på ledernes og lærernes besvarelser. 83 pct. af skolelederne på de danske folkeskoler vurderer, at de lever op til kravet om 45 min fysisk aktivitet, hvorimod kun 55 pct. af lærerne (idrætslærere og andre lærere) vurderer dette. Det forbliver således uklart i hvor høj grad, eleverne rent faktisk er fysisk aktive i løbet af deres skoledag – og svaret afhænger tilsyneladende af, om du spørger skolelederne eller lærerne. Det tyder lidt på, at skolelederne lægger ansvaret over på lærerne og går ud fra, at de tager sig af det, men de har hverken tid eller ressourcer.
Indskolingen bevæger sig – udskolingen knap så meget
Undersøgelsen viser desuden, at det oftest er indskolingseleverne, der får bevægelse i løbet af skoledagen, efterfulgt af mellemtrinnet og udskolingen. Det er altså særligt udskolingseleverne, der ikke får bevægelse i løbet af skoledagen, hvilket også stemmer overens med Sundhedsstyrelsens seneste rapport om de 11-15 årige.
Til trods for at 45 min fysisk aktivitet har været på skolereformen siden 2014, er det stadig en stor udfordring på alle folkeskoletrin, særligt udskolingen, og det er endnu uklart præcist, hvor ofte det sker. Undersøgelsen viser da også, at 9% vurderer, at bevægelse blev integreret hver dag i den fag-faglige undervisning i 2018. 20% vurderede, at det skete 3-4 gange om ugen og 33% 1-2 gange om ugen. Det er altså de færreste, der får koblet bevægelse med læring i den daglige undervisning.
Undervisning foregår stadig mest stillesiddende
Størstedelen af undervisningen i dag foregår således stadig stillesiddende til trods for krav fra skolereformen om 45 minutters fysisk aktivitet hver skoledag. Men det er svært for lærerne at lykkes i praksis med at skabe bevægelse i kombination med læring. Dette understøttes af Undervisningsministeren Pernille Rosenkrantz-Theil, der til folketingets samråd pointerede at ”lærerne, især dem i udskolingen, mangler idéer til undervisningsforløb med bevægelse”. Når de lykkes med at få bevægelse ind i elevernes hverdag, er det i dag sjældent en del af læringen i klasselokalet, men nærmere noget der foregår udenfor undervisningen eller som presses nedover undervisningen på en unaturlig måde.
Det er en skam, fordi forskning viser, at indlæringen stiger, når læring kobles med bevægelse, idet blodcirkulationen i hjernen stiger og der skabes mental klarhed og øget koncentration. Derfor er det vigtigt at gøre en indsats samt at have redskaberne ved hånden, når bevægelse skal gøre til en fast del af undervisningen.
Tips til bevægelse med Hopspots
Med Hopspots er det er nemt at kombinere læring med bevægelse. På alle klassetrin kan du lave brain breaks med Jagten og Flowdance eller træne arbejdshukommelsen med Sekvens. Men det er særligt i den faglige kobling til bevægelse, hvor Hopspots giver stor mening, ifølge de flittige brugere af læringsmidlet.
I indskoling kan du arbejde med grundspillene Mix’n’Match og Hack din Brik. Her kan du f.eks. lave 10’er venner, du selv har indspillet i Mix’n’Match eller skabe sin egen fortælling i Hack din Brik, hvor du kan arbejde med lydeffekter og Berettermodellen mm. Der er et utal af muligheder i de to spil, da der både er pre-programmerede spil og mulighed for at lave sit eget indhold. Kig forbi spil-siderne, for at finde mere inspiration og print evt. plakaten ud, så I har det sort på hvidt i klasseværelset.
Grundspillene er også relevante for mellemtrinnet, men der er også forløb med høj fag-faglighed, som er særligt målrettet denne aldersgruppe. Det drejer sig om Lakridsmanden (skrevet af Louis Jensen) og Den Øde Ø (af Boris Hansen). Begge er interaktive forløb lavet til danskfaget.
Udskolingseleverne som ellers er så svære at få op af stolene, kommer det, når de arbejder med det interaktive overlevelsesspil, Den Øde Ø, til Hopspots. Hvor de på mellemtrinnet arbejder med Robinsonade-broen, vil de i udskolingen kunne arbejde med forløbet indenfor samfundsfag og engelsk. Forløbet er tværfagligt (dansk, samfundsfag og engelsk) og strækker sig over flere uger. Spillet består af en interaktiv historie samt fysiske samarbejdsøvelser, du skal løse på Hopspots-brikkerne.
Hopspots dækker således helt fra 0.-9. klasse med sine interaktive spil.
Forskningsfunderet virksomhed:
CxD ApS som står bag Hopspots er forskningsfunderet og har netop udviklet Hopspots med følgende formål:
- At gøre bevægelse til en fast del af hverdagen og undervisningen ude på skolerne
- At sikre at skolerne lever op til skolereformens krav om 45 min bevægelse hver dag
- At gøre det let for lærere i praksis at få bevægelse ind i undervisningen
- At øge læring, motivation, engagement og trivsel hos eleverne samt udstyre dem med evnerne til at håndtere og selv påvirke moderne teknologi
Kilder:
Sundhedsstyrelsens rapport, ”Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd blandt 11-15-årige – National monitorering med objektive målinger”
Skolereformens lovændring om 45 minutters fysisk aktivitet hver skoledag
Nielsen, Mona Have. 2016. ”The effect of classroom based physical activity on cognition and academic achievement”. Ph.d.-afhandling.
Bache, Signe. 2016. Skolebørn og fysisk aktivitet. Nyborg: Dansk Skoleidræt.
Undervisningsministeriets status på folkeskolereformen 2018
Oxford Researchs undersøgelse for Dansk Skoleidræt og Trygfonden 2018