Science Gym i Sverige: “Hopspots er kreativ læring gennem bevægelse”
Hopspots en del af nyt Science Gym i Sverige Af Trine Askjær-Jørgensen - Kommunikation Tilbage i april deltog Hopspots på SETT-messen i Stockholm i Sverige, hvor jeg stod på Lekolars stand og viste Hopspots frem til masser af interessede besøgende. Her fik jeg af flere omgange besøg af Caroline og hendes kollegaer fra Region Kronoberg i Sverige. De faldt alle pladask for Hopspots og synes det ville passe helt perfekt ind i deres kommende Science Gym, som skulle åbnes her til sommer. Kort efter messen i Stockholm hørte jeg fra Caroline, som var klar til at komme i gang med et sæt Hopspots i Sverige. Så klar endda, at vi sendte det op til dem midt i sommerferien, før vi havde tid til at give dem opstartskursus. I august besøgte vi så Caroline og kollegaerne i Sverige, hvor vi fik sat dem alle ind i at bruge Hopspots og begejstringen var stor. De glædede sig rigtig meget til at vise Hopspots frem ved indvielsen af det nye Science Gym den 31. august. Invitationen til åbningen af Science Gym i Smålandsposten. Se mere her. Se video af Hopspots i Science Gym på Region Kronobergs Instagram. [...]