Træn arbejdshukommelse… med Hopspots

Af Trine Askjær-Jørgensen

Hopspots står midt i klasselokalet med de 12 farverige brikker godt spredt ud, for nu skal eleverne have aktivitet ind i undervisningen. Læreren, Tove, har sat dem i gang med Sekvens. Kasper er næste mand til at huske rækkefølgen. Han starter med den gule brik tæt ved standeren, så den turkise, som ligger helt oppe ved tavlen, lilla… og så… Kasper bliver i tvivl… var det den sorte eller den brune, der var den næste? Klassekammeraterne råber “Brun, brun! Det er brun”, for at hjælpe ham, for træder han forkert, skal de starte helt forfra. Kasper træder på brun, som laver en ordentlig pruttelyd og får alle børnene til at grine. Nu må han tilføje en ny brik til rækkefølgen. Han vælger den grønne og så er det Viggas tur.

Det gavner børnene at spille Sekvens, fordi de skal huske en rækkefølge, som de sammen bygger længere og længere. Her kan eleverne hjælpe hinanden, hvis nogen har sværere ved at huske rækkefølgen end andre – på den måde er spillet inkluderende. De træner deres arbejdshukommelse vha. deres krop og sanser, for i Sekvens kan man både bruge bevægelsen, men også brikkernes individuelle lyde og farver til at huske rækkefølgen med. Spillet er udviklet med særlig tanke på børn med ADHD og autisme, men vi har alle sammen gavn af at træne vores arbejdshukommelse.

“Jo bedre arbejdshukommelse. Jo bedre evne til at lære. Det er den håndfaste konklusion blandt hjerneforskere herhjemme og i udlandet. Og den gode nyhed er, at arbejdshukommelsen kan trænes, så også elever med ADHD kan gøre store læringsmæssige fremskridt”, skriver Lise Frank på folkeskolen.dk. Arbejdshukommelsen bruger man, når man skal huske dele af det arbejde, man er i gang med lige nu. Den befinder sig altså lige imellem korttidshukommelsen og langtidshukommelsen og kan holde på information i sekunder, minutter eller timer afhængig af, hvor lang tid man “arbejder” med informationen (Krogh 2012, 2-3). Arbejdshukommelsen er ifølge Fredens den proces, “der opstår, når vi tænker os om, repeterer, fordyber os og stiller spørgsmål” (169). Derfor er det også den, der forbinder tidligere erfaringer og viden med den aktuelle situation – noget man konstant bruger, når man løser forskellige opgaver (Krogh 2012, 3). Arbejdshukommelsen er altså bindeleddet mellem perception og handling og den er således involveret i planlægning, konsekvensvurderinger og løsning af komplekse problemer. Den fastholder de informationer, som man skal bruge til at løse et problem eller nå et mål (Krogh 2012, 5).

Hvorfor så træne arbejdshukommelsen?

Fordi den er essentiel for indlæring. Som Krogh skriver: “Når børn går i skole, præsenteres de for rigtig mange forskellige emner og opgaver, og der er virkelig mange ting, de skal huske. Hukommelsessystemet er derfor vigtigt for læring… Der er flere slags hukommelse, der samarbejder, når vi lærer” (Krogh 2012, 2), men arbejdshukommelsen er vigtig, fordi det er den, der sørger for, at der er plads i hjernen til, at man kan kombinere tanker, at man kan holde sammen på en opgaves forskellige dele, imens man udfører den, og at man kan huske et spørgsmål, imens man leder efter svaret (Levine, 119). Dette er blot nogle af de meget vigtige funktioner, som arbejdshukommelsen tager sig af. Hvis denne ikke kan fastholde informationer ret længe og rumme nok til fx at løse opgaver af et vis omfang, så kan det gå rigtig meget ud over indlæringen. “For at ny viden sætter sig fast, er det [nemlig] afgørende, at børns arbejdshukommelse aktiveres” (Krogh 2012, 6). Heldigvis kan arbejdshukommelsen trænes således at den abstrakte tænkning forbedres og læringen styrkes (Krogh 2012, 5).

Arbejdshukommelse og kroppen

Arbejdshukommelsen interagerer med perceptionen – der udveksles konstant informationer mellem mennesket og dets omgivelser. Ifølge Kjeld Fredens, læge og hjerneforsker, må vi “ikke glemme, at børns tænkning helst vil helt ud i hænder og fødder. Kroppen, sanser og handlinger er en integreret del af arbejdshukommelse” (2013, 25). For børn er hoved og krop nemlig ikke separate fra hinanden – tværtimod så formes børns bevidsthed og viden af de oplevelser, de får gennem sanserne og kroppen og det har så efterfølgende en effekt på deres tænkning. “De forstår og husker praktisk talt med kroppen”, siger Fredens (2012, 14). Derfor er det så vigtigt, at børn får kroppen i brug, når de skal lære og forbedre deres arbejdshukommelse, hvilket de skal for at kunne udvikle dens kapacitet og dermed deres egen formåen.

fun with hopspots
hop with hopspots

Hopspots og arbejdshukommelsen

Som et interaktivt læringsmiddel designet til at sætte bevægelse på læring, er Hopspots en særlig god og effektiv måde at træne arbejdshukommelse, fordi man netop bruger omgivelserne og perceptionen af denne samt den handling man udfører med sin krop. Med Hopspots bruger man nemlig både sine sanser til at opfange læringsmidlets lyd og lys samt bevægelse til aktivt at lære vha. sin krop.

Læge og hjerneforsker Kjeld Fredens fremhæver, at det er egenskaber som at kunne “holde flere bolde i luften på en gang og tænke flere skridt fremad”, der opøver arbejdshukommelsen (Frank 2011). Han anbefaler desuden, at man anvender forskellige læringsformer, har en legende tilgang til læringen, fordi leg inspirerer, og at man bruger hjælpemidler fx at skrive ting ned, indtale, lave billeder osv. (2013, 27).

Særligt det her med at holde flere bolde i luften, tænke fremad, lege med læringen og indtale er muligt med Hopspots. Samtidig med at man i flere af spillene kan træne rækkefølger, noget som arbejdshukommelsen har særlig gavn af, kan repetere, reflektere, få forståelsen af at en handling indeholder flere led og ikke mindst at man kan lære i det tempo, der er rigtigt for én. Alle disse ting fremhæver Krogh som værende gode måder at træne arbejdshukommelse på (2012, 8-10) og de er mulige med Hopspots, specielt i spillene Sekvens, Mix’n’Match og Hack din Brik – sidst nævnte hvor man har mulighed for at indtale sit eget læringsindhold.

Læs mere om Sekvens og alle vores andre spil her.

Kilder:

Bache, Signe. 2012. Læring i bevægelse. Nyborg: Dansk Skoleidræt

Fredens, Kjeld. 2012. Mennesket i Hjernen, Hans Reitzels Forlag.

Fredens, Kjeld. 2013. ”De små hoveder vokser”. Skolestart. Årg. 43, nr. 6.

Krogh, Helle Wium. 2012. ”Arbejdshukommelse – Arbejdshukommelse og Læring”, PPR Skive Kommune: https://www.skive.dk/media/2456/779_2012_247296_arbejdshukommelse___folder.pdf

Frank, Lise, 2011. ”Lærere kan lære af ny hjerneforskning”. Folkeskolen: https://www.folkeskolen.dk/504917/laerere-kan-laere-af-ny-hjerneforskning

Levine, Mel. 2004. Hjernen bag lysten til at lære – Neuropædagogik i teori og praksis, Dansk Psykologisk Forlag.

Om forfatteren: Trine Askjær-Jørgensen

Med en baggrund som Cand. Mag. i Engelsk er Trine skarp på netop engelsk og hun har masser af viden om kognition, sprogindlæring osv. Hendes job hos Hopspots består af at oversætte, læse korrektur samt forfatte indhold til vores engelsk hjemmeside, Facebook o.lign.
2018-06-12T13:49:27+00:00